De sidste uger har været ret stille i forhold til nye opgaver. Det kan mærkes at udvalg og forvaltninger holder ferie! Så det er lykkedes at få ryddet lidt op og afsluttet nogle hængepartier - selvom jeg alligevel nok ikke helt når de sidste 3 ting for at være på omgangshøjde med en ny portion 23 ting efter ferien!
½-års status
Vi begyndte året med at lukke biblioteker! Herlufmagle, Toksværd, Bogbussen - og Sct. Jørgen blev beskåret kraftigt. Det gjorde ondt på både borgere og medarbejdere. Der fulgte personalebesparelser med, som heldigvis kunne klares ad frivillighedens vej, men ikke uden lægning af et større puslespil, der medførte delestillinger, indefrysning af stillinger og rokeringer.
Og alt det bærer nok en hel del af skylden for den misstemning som prægede 1. halvår! Det kan også ses på statistikken, selvom det ikke er så entydigt endda... Det vender jeg tilbage til efter ferien!
Vi indleder 2. halvår i meget mere positiv stemning: Glumsø har fået en længe tiltrængt og velindrettet udvidelse. Har I ikke været på besøg endnu, så kig endelig forbi!
Den nye datastue på HB ser ud til at blive en succes - allerede med flere brugere end forventet. Og forhåbentlig føler jeres nye kolleger sig også godt tilpas og velkomne. De vil sikkert sætte pris på at I smutter forbi og hilser på.
Den 4. august genopstår det mobile tilbud i form af Bogbilen, der kører ud på jomfruturen i både gamle og nye områder. Selvom den unægtelig rummer mindre end bussen, har indretningsholdet gjort et fint arbejde, der nok skal appellere til målgrupperne. Det er faktisk imponerende at bilen virker så rummelig indvendig, når man tænker på hvor lille den syner udvendigt!
Det er rigtig mange ændringer der er sket på ½ år! Og det har kun kunnet lade sig gøre takket være et kompetent, professionelt og dygtigt personale. TAK for det!
Du har vel udfyldt trivselsundersøgelsen?
Ellers kan du nå det endnu! Find mailen som du fik fra Henriette for en god tid siden og udfyld skemaet så tro mod dig selv som muligt. Det kræver lige lidt overvejelser undervejs, for det er ikke altid man finder spørgsmålene eller svarmulighederne dækkende eller præcise nok.
Men lad være med at springe over af den grund! Vi har jo i fælleskab besluttet at der var behov for sådan en undersøgelse. Kun med en høj svarprocent kan vi være sikre på at det giver dækkende billede. Så jeg satser på at svarprocenten bliver noget nær 100!
Organisation og normering
Referatet fra vores ledelsesseminar den 17. juni indeholder mange vigtige udmeldinger og belutninger, som jeg ved at I vil nærlæse og begynde at tolke. Det er derfor vi i ledergruppen har skullet bruge en måned på at færdiggøre referatet, så ordvalget er gennemtænkt og ikke - uforvarende - kommer til at skabe falske forestillinger på grund af et lidt hastigt eller ufuldstændigt ordvalg.
Med en lidt slidt frase siger man at det eneste sikre er, at fremtiden er usikker, og at forandringer er kommet for at blive. I Biblioteksledelsen lægger vi således op til justeringer og ændringer, affødt af erfaringerne fra de første 1½ år som sammenhængende biblioteksorganisation og i lyset af, at vi fra nytår overtager borgerserviceopgaven på lokalbibliotekerne.
Personalemøde
Derfor har jeg også - efter samråd med tillidsrepræsentanterne - valgt at indkalde til personalemøde den 22. august. Jeg ved godt at der stadig er mange på ferie, som så går glip af muligheden. Men vi kan ikke sætte hele beslutningsprocessen i stå på grund af ferieafvikling, som jo efterhånden strækker sig over næsten 3-4 måneder.
Mød op, hvis du overhovedet kan, stil spørgsmål og giv din mening til kende, inden drøftelsen i MED-mødet og den endelige beslutning.
God weekend - og sommerferie!
Nanna
fredag den 25. juli 2008
torsdag den 24. juli 2008
YES!
Det lykkedes! Nu kan jeg også det der med en mp3! Trods bøvl med Media Player og en fejlbehængt mp3 - som Svend Aage fiksede (TAK!) - lykkedes det mig her sidst på eftermiddagen at få flytte Forbandede, vidunderlige tøs med Poul Krebs over på den lille dims. Nu skal der bare øves!!!!!!!!
Og UPS - så fik jeg også afsløret at jeg også er til (pop)sange! Og faktisk også til lidt jazz. En bred, lidt triviel musiksmag... :-D
Mens dimsen ladede op, snuppede jeg lige lektion 17 med Google Maps, som jeg kendte lidt til i forvejen.
Måske når jeg alligevel at indhente det forsømte (lektion 14-16 - inden ferien starter i morgen? Uforbedrelige optimist som jeg er!
Og UPS - så fik jeg også afsløret at jeg også er til (pop)sange! Og faktisk også til lidt jazz. En bred, lidt triviel musiksmag... :-D
Mens dimsen ladede op, snuppede jeg lige lektion 17 med Google Maps, som jeg kendte lidt til i forvejen.
Måske når jeg alligevel at indhente det forsømte (lektion 14-16 - inden ferien starter i morgen? Uforbedrelige optimist som jeg er!
mandag den 21. juli 2008
Bibstream
Lidt bøvlet og meget langsom. Og navnet er måske lidt for snævert i betragtning af at intentionen er at lægge lokalhistoriske film ind!
Men jeg fandt et par biblioteksrelevante klip som inspirerer til efterfølgelse: små vejledninger tl brugerne som dette om at koble på trådløst netværk i Århus. Til gengæld ser det ikke ud til at lykkes med at kopiere over i bloggen!
Men jeg fandt et par biblioteksrelevante klip som inspirerer til efterfølgelse: små vejledninger tl brugerne som dette om at koble på trådløst netværk i Århus. Til gengæld ser det ikke ud til at lykkes med at kopiere over i bloggen!
Lære nyt!
Så er jeg i gang igen - er nået til lektion 12: You Tube.
Jeg har valg dette filmklip :
Min musiksmag er ellers mest til det klassiske, men min mand har lært mig at der også findes andet! Og Eric Clapton er én af de få - ikke-klassiske - musikere jeg har oplevet live!
Jeg har valg dette filmklip :
Min musiksmag er ellers mest til det klassiske, men min mand har lært mig at der også findes andet! Og Eric Clapton er én af de få - ikke-klassiske - musikere jeg har oplevet live!
Abonner på:
Opslag (Atom)